Søndags Salon – ArtTalk og Spoken Word Jazz – Laboratorium

18-07-2021 - 18-07-2021

Søndag d. 18. juli kl. 12.30- 15.30: ”Spoken Word Jazz”

Kom til et hyggeligt arrangement med en dejlig frokost tallerken, jazzmusik og ArtTalk v/ Lars Waldemar om den aktuelle udstilling LABORATORIE.

Gruppen Metavers med
Danny Heinricht -lyrik
vokal Salvador Olmos -musik, guitar

Pris for hele arrangement: 150 kr.

Billetter  - se næste side.

Vi hører tit udtrykket “kunstneriske strømme eller perioder”. Kendetegnet ved disse strømme og perioder er, at de kun ses klart eller defineres som klare træk i tiden, når man skuer tilbage og gerne med god afstand. Kigger vi os omkring, kan vi se mange kunstnere, der efterstræber at finde netop deres udtryk.
På udstillingen – Laboratorium - viser vi en del af de strømme, der hvirvler rundt nord og syd for den dansk-tyske grænse. Kunstnerne har alle en eksperimenterende tilgang til både materiale og udtryk.
Udstillingens titel hentyder til de værksteder, hvor kunstnerne udtænker og skaber deres værker efter utallige forsøg, undersøgelser, studier og til tider med metoder, der er en alkymist værdig. Kurator på udstillingen Lars Waldemar fortæller i ord og billeder om udstillingen og er publikums kustode i dette univers.

Vi får en guidet tur rundt i udstillingen ”Laboratorium”.

Metavers
Danny Heinricht -lyrik, vokal Salvador Olmos -musik, guitar
Metavers er en Spoken Word Jazz duo. Danny Heinrichts tekster tilsat Salvador Olmos’ guitarspil skaber et stemningsmættet, poetisk univers. En surrealistisk og metafysisk verden, hvor tyngdekraften let kan ophæves.
Man oplever tidsrejser, uendeligt himmelrum, parallelle virkeligheder og meditative udflugter. Filosofiske kontemplationer. Menneskelig smerte, visdom og menneskelighed. Humoristiske glimt og milde strejf af universel kærlighed.
Danny Heinrichts poesi er surrealistisk, hvilket ikke er så mærkeligt, da han ikke kun er digter, men også surrealistisk billedkunstner. Lyrikken er skrevet helt uden rationelt filter. På samme måde, som hans billeder bliver til. Som en slags improvisation i Nuet. Og improvisation er et sprog Salvador taler flydende. Fra hans mange år som jazz guitarist og komponist har han et enormt improvisatorisk ordforråd og når de to dygtige kunstnere bringer hver deres passion ind i den samme historie, går alting op i en højere enhed.

Pris for hele arrangement: 150 kr.

Billetter er tillgængelige på https://dronninglund-kunstcenter.nemtilmeld.dk/

Kommende arrangementer

FRA
9
Jun
2023

Det er med stor glæde at Dronninglund Kunstcenter og Dronninglund Borgerforening igen tilbyder koncert på Dronninglund Kunstcenter denne gang med CREEDENCE TRIBUTE. Du husker sikkert Creedence Clearwater Revival og numrene Bad Moon Rising, Proud Mary og mange flere. Kom på Kunstcentret den 9 juni og lyt til – syng med på – eller få en […]

Læs mere
FRA
11
Jun
2023

SÅ ER DER IGEN MARATONSANG PÅ DRONNINGLUND KUNSTCENTER – NATURLIGVIS…. ”Det er sommer – det er sol og det er søndag”. Lige præcis….. Søndag den 11. Juni lægger Dronninglund Kunstcenter igen rammer til afviklingen af årets MARATONSANGDAG. Fællessang kan noget helt specielt – og sangene der vil blive sunget er alle en del af vores […]

Læs mere
FRA
24
Jun
2023
TIL
27
Aug
2023

24. juli -27. august DODEKALITTEN Særudstilling af Bibi Kadziola (Fotos) Thomas Kadziola og Historien om Dodekalittens tilblivelse fortalt gennem fotografier taget af Bibi Kadziola. Hun har i syv år fulgt kunstneren Thomas Kadziolas arbejde med værket. På udstillingen kommer man bagom hele skabelsesprocessen lige fra udvælgelsen af sten i stenbruddet, til arbejdet med at formgive, […]

Læs mere