Sangaften – Fællessang på kunstcentret

12-05-2022 -

Vi står lige om lidt på tærsklen til sommeren – ser frem til solfyldte dage og dejlige feriedage.
Hvad er bedre end i fællesskab at byde sommeren velkommen med fællessang.
Sange som ”Du danske sommer jeg elsker dig” og ”Danmark nu blunder den lyse nat” vil helt sikkert være at finde på aftenens program sammen med en række af dejlige sange fra vores fælles sangskat.

Kom og vær med til at synge sommeren ind på Dronninglund Kunstcenter torsdag den 12. maj kl. 19.00 – 21.00.

Det er gratis at være med til selve sangarrangementet der finder sted i kunstcenteret café. Har man lyst til lidt godt at spise og drikke er der mulighed for at købe et let traktement, et glas vin og en kop kaffe.
Det er som vanligt Hedvig Knive og Jens Rasmussen der står for arrangementet – men denne gang bliver klaverets toner suppleret med fløjtespil af Per Johansen.

Velkommen til SOMMERSANG MIDT I KUNSTEN på Dronninglund Kunstcenter.

Kommende arrangementer

FRA
22
Oct
2024

Efter udsolgte koncerter i både 2022 og 2023, er det en stor fornøjelse at kunne byde velkommen til the Quiggs i  2024. Kom op på Kunstcenteret og få en hyggelig aften med god skotsk folkemusik og sikkert også nogle gode historier. Billet bestilles på https://dronninglund-kunstcenter.nemtilmeld.dk  Pris: 100 kr. for koncerten. Start kl 19:30 til ca 22.00 […]

Læs mere
FRA
10
Nov
2024
TIL
15
Dec
2024

Formålet med DKC2024 er at give talentfulde kunstnere – uanset alder og uddannelse – en chance for at udstille professionelt og blive set af et større, kunstinteresseret publikum. Tilmeldingen er åben fra 15. august til 15. september 2024. Ved 1. og 2. censur bliver værkerne bedømt digitalt. Ved den 3. censur skal vi have de […]

Læs mere
FRA
14
Nov
2024

FÆLLESSANG PÅ KUNSTCENTRET…KOM OG SYNG MED “At synge sammen er vores fælles åndedrag…” TORSDAG DEN 14. november KL. 19.00 – 21.00 Velkommen til efterårets 2. fællessangsaften i kunstcentrets cafe. Vi synger – nye og gamle sange fra højskolesangbogen – og lader klaveret akkompagnere os. Det er GRATIS at deltage – og tilmelding er Ikke nødvendig […]

Læs mere