Kunstneraften med Frank Fenriz

12-08-2022 -

Kunstneraften med Frank Fenriz
”Forunderlig Skulptur-Natur 2022”

Har du lyst til at møde en spændende kunstner og opleve et festligt og hyggeligt orkester?
Så kom til en af vores kunstneraftener.

I forbindelse med udstillingen ”Forunderlig Skulptur-Natur 2022” vil vi gerne formidle kunsten på en anderledes og mere personlig måde. Kunstcentret arrangerer derfor to kunstneraftener, hvor en kunstner fortæller lidt om sit liv og syn på verden og ikke mindst om sin kunst.
Vi slutter aftenen af med festlig og fornøjelig live-musik.

Den første kunstneraften bliver fredag den 12. august kl. 18.

Program for aftenen

Kl. 18:00  Dørene åbnes, og der kan købes en let anretning
Kl. 18:15 Velkomst og præsentation af kunstneren Frank Fenriz.Kunstneren fortæller
Kl. 19:00 Bandet ”Cross The Border” underholder
Kl. 19:30 Guidet rundvisning på den indendørs og udendørs udstilling
Kl. 20:30 Bandet ”Cross The Border” underholder. Kaffe og drikkevarer kan købes i cafeen
Kl. 21:00  tak for i aften

Der betales kun almindelig entre på 70 kr. og for traktement i cafeen. Venner og frivillige betaler ingen entre. Da der kun er plads til 75 deltagere pr. aften, skal entrebillet købes/bestilles på NEMTILMELD eller reserveres i receptionen.

  1. Den anden kunstneraften bliver torsdag den 1. september. Mere herom senere.

Frank Fenriz bor på Fyn i Kværndrup og er tilknyttet Hollufgård kunstnerværksted og sidder i bestyrelsen i Dansk Billedhuggersamfund.
Frank siger: ”I mine værker, specielt de figurative, prøver jeg at gøre almen menneskelige oplevelser og relationer til tidløse, universelle fabler om livet”.

Cross the Border
Bag navnet står musikerne Karin, Stefan og Peter, som er en tysk/dansk trio med udgangspunkt i den akustiske folkemusik.
Karin, harmonika, klaver og vokal, bor i Tyskland. Karin har i mange år været en opdagelsesrejsende i musikken gennem forskellige projekter og musikalske stilarter.
Stefan, guitar og vokal, bor i Danmark. Stefan bidrager specielt med sit rytmiske guitarspil og indimellem med nogle af sine egne sange på dansk.
Peter, violin og vokal, bor i Danmark. Peter beriger trioen med sit fantastiske violinspil, sin livlige og berusende sceneoptræden. Peters motto er: ”Aldrig stå stille på en scene”.
Musikken fra ”Cross The Border” kan være bevægende, inviterende og alsidig i dens udtryk. Musikerne føler sig hjemme i den akustiske folkemusik og tilbyder publikum deres egne versioner af irske, amerikanske og danske melodier og sange.

Kommende arrangementer

FRA
13
Apr
2023

FÆLLESSANG PÅ KUNSTCENTER…. KOM OG SYNG MED “For vist vil de komme – vil viberne komme igen” Vi gentager succesen og inviterer igen i år til fællessang på Dronninglund Kunstcenter. Cafeen lægger rammer til forårets første fællessangsaften TORSDAG DEN 13. APRIL KL. 19.00 – 21.00 Vi synger – nye og gamle sange fra højskolesangbogen – […]

Læs mere
FRA
30
Apr
2023
TIL
11
Jun
2023

forårsudstilling FANTASY ART – MAGISK REALISME – SURREALISME Fantasien åbner verden, og gennem kunsten får den os til at begribe det ubegribelige. Den påvirker os og får os til at tænke og føle noget, som vi måske ikke havde… ja, fantasi til. Lad derfor fornuften holde fridag og lad dig forføre af et spændende univers […]

Læs mere