Billedkunstner Melaine Christensen og keramiker Jens Hostrup udstiller malerier og raku brændt keramik i kældergalleriet.

Jens Hostrup er autodidakt keramiker og har siden 1973 lavet Rakubrændt keramik. Han har fra 1987 været indehaver af Rakugalleriet ved Fosdalen, og siden 2013 ved Slettestrand i Jammerbugten.
Hans keramik er atypisk for rakubændt keramik, idet det er formmæssigt stramt, og sart og forfinet i udtrykket.
Jens Hostrup har haft utallige udstillinger rundtom i ind/ og udland, og er ligeledes repræsenteret i mange både private og offentlige keramiksamlinger.

Billedkunstner Melaine Christensen. Dollerup Bakker/Læsø
Følelsen af Forbundethed er essentiel for menneskelig trivsel. En følelse der opstår, når vi mennesker føler os som en del af noget større, og det er netop denne følelse, denne samhørighed Melaine Christensen gerne vil male frem i sine naturinspirerede billeder. For hende er naturen med al sin skønhed, urkraft og voldsomhed en væsentlig del af livet og en stor inspirationskilde, men også en påmindelse om, at vi skal værne om denne natur.