Prisuddeling på den censurerede udstilling

Lørdag den 6. december kl. 13.30 uddeltes priserne til de fire prismodtager på den censurerede udstilling:

Keramiker Louise Lange havde fået æren af at uddele fire – eller rettere fem – priser på Kunstcentret. For publikumsprisen, der afgøres med afstemning blandt Kunstcentrets gæster, gik nemlig til to med lige mange stemmer: Hanne Trolle, København, var ikke til stede, men Gerda Jakobsen fra Dronninglund var rørt for anden gang. “Både over den fine placering på udstillingen og nu over publikumsprisen”, fortalte hun, der har malet i over 50 år med årelange pauser indimellem. Med prisen fulgte 2000 kr.

Udstillingsprisen DKC2025

Keramiker Lykke Bonde Mejnertsdatter for smukke knogleskulpturer, som dommerne fandt “ufatteligt interessante og meget professionelt udført”. Selv sagde Lykke bl.a. om sine værker: Et brud på bækkenet fik mig til at interessere mig for menneskets indre skønhed, som knogler jo er.” Med prisen følger diplom og 2000 kr.

Pegasusprisen

Wilhelm Fredslund – en ung, talentfuld kunstner, der som Pegasus skal prøve, om vingerne kan bære.
Det er ifølge dommerne tydeligt i Wilhelms tegninger og malerier, hvilket talent der er i udvikling. “Og når man hører om kunstnerens alder (17 år), bliver man overrasket. Her har vi at gøre med noget ganske særligt kunst i udvikling”. Udover diplom og æren var prisen på 2000 kr.

Birgerprisen

Modtager Else Pia Martinsen Erz for sine karakteristiske, store og farvestrålende malerier med fugle. “Malerierne har en farvestrålende karakter og et præcist kunstnerisk greb, der giver en stærk visuel oplevelse for beskueren”, lød det bl.a. i begrundelsen om kunstnerens værker. Selv fortalere Else Pia om sin inspiration først fra vadehavet siden fra Limfjorden set fra Mors. Birgerprisen er opkaldt efter skaberen af Dronninglund Kunstcenter og derfor den vigt

Publikumprisen

Hanne Trolle, København, fik publikumsprisen sammen med Gerda Jakobsen. Hanne Trolle var ikke selv til stede, men hun glæder sig over, at publikum synes om hendes valmuebilleder.

Scroll to Top