Magisk realisme og surrealisme
Praktisk Information
Hvad sker der, når virkeligheden bliver vendt på hovedet? Når tyngdeloven ophæves? Det velkendte pludselig bliver mystisk?
Lad fornuften holde fridag og lad dig forføre af et spændende univers.
Ved første øjekast virker det ubegribeligt. I næste øjeblik giver motivet mening.
Måske.
For op er muligvis ned – men ned er ikke nødvendigvis op. Det er grænseløs fantasi. Den blander sig med virkeligheden og udfordrer dig med almindelige ting, der er kombineret på en uventet måde.
Mystisk? En drøm?
Et realistisk genkendeligt motiv får en magisk drømmeagtig karakter med overnaturlige elementer troværdigt flettet ind i billedet.
Tyngdeloven eksisterer ikke og en særlig gådefuld atmosfære opstår mellem det hverdagsagtige og det eventyrlige.
Lad dig forføre af et spændende univers af uforudsigelige overraskelser og fortællinger, når 25 kunstnere fra Danmark, Holland, Sverige og Tyskland fortolker magisk realisme og surrealisme – alt sammen dygtigt og kompetent udført.
Hvad kan du opleve?
Fakta
Magisk realisme er en kunstnerisk form, hvor overnaturlige, fantastiske eller umulige elementer indgår som en naturlig del af en genkendelig virkelighed. Det magiske fremstilles med samme selvfølgelighed som hverdagen og behøver hverken forklaring eller bevis.
Begrebet “Magischer Realismus” opstod i Tyskland i 1920’erne og fik senere særlig betydning i den spansksprogede verden.
I modsætning hertil er surrealismen stærkt knyttet til drømme, psykoanalyse og det ubevidste.
Den opstod også i 1920’erne.
Den søger at overskride den rationelle virkelighed og gøre verden drømmeagtig.
Magisk realisme fastholder derimod en konkret og genkendelig virkelighed, men udvider den med det uforklarlige. Grænsen mellem de to er dog flydende,
fordi begge udfordrer forestillingen om, at den rationelt forklarlige verden er den eneste mulige. Magisk realisme er derfor ikke en flugt fra virkeligheden, men en måde at fremstille den som mere gådefuld og flertydig, mens surrealismen lader det ubevidste og drømmeagtige bryde ind i virkeligheden.
Seneste opdateringer
Web katalog om kunstnere
Læs mere om tankerne bag kunstværkerne