Åben censureret udstilling på Dronninglund kunstcenter

1. november – 18. december 2026

 

Er du kreativ med lyst til at udforske kunstens verden og få dine værker bedømt og udstillet? Så skal du helt sikkert læse videre.

 

Farvet abstract kunst med fugle i varmt orange, gult og rød på Dronninglund Kunstcenter.

DKC2026 er skabt med det formål at give talentfulde kunstnere - uanset alder og uddannelsesbaggrund - en ekstra platform og en fantastisk chance for at blive set af et større kunstinteresseret publikum. 

Du kan tilmelde værker i følgende kategorier: 

Maleri, grafik, akvarel, tegning, foto, tekstil, collage, skulptur, keramiske værker, glas, mosaik, blandform.

Du kan tilmelde mindst 3 værker og højest 5 værker.

Tilmeldingen åbner den 1. juli, og først da kan du kan finde linket til NemTilmeld på hjemmesiden.

 

Hvis du har lyst til at deltage, er det vigtigt, at du nøje gennemlæser den omstående tidsplan og noterer dig de vigtige deadlines. Bemærk venligst, at du skal indsende fotos af dine værker, da de vil blive bedømt digitalt. Først til den tredje censur skal vi have de fysiske værker indleveret eller tilsendt. 

 

Når du har tilmeldt dig og betalt 475 kr., vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding og en forklaring på det videre forløb.

Tidsplan for afvikling af DKC2026

 

1/7 – 15/8 Betaling for deltagelse i DKC 2026 på Nemtilmeld via dronninglund-kunstcenter.dk.
15/8 Mail udsendes med instruks i udfyldning af person- og værk-oplysninger og om hvordan billeder af værker uploades på en formular på hjemmesiden.
16/8 – 10/9 Der er åbent for formularen på hjemmesiden.
20/9 – 4/10 1. og 2. censur afvikles digitalt hos os.
10/10 – 16/10 Kunstnerne med antagne værker skal sørge for, at værkerne kommer fysisk frem til 3.censur.
25/10 3.censur. Værker udtages endeligt og kunstnerne får kort efter besked herom i en e-mail.
1/11 Udstillingen åbner med en fernisering.
6/12 Arrangement med prisuddeling. Vi uddeler følgende priser: Birgerprisen, DKC2025-Prisen, Den Gyldne pegasus, Publikumspris
18/12 Udstillingen slutter og tages ned med en “finisage” for de deltagende kunstnere.

Spørgsmål:

Spørgsmål til DKC2026 rettes til Stinne Teglhus

på e-mail:
stinneteglhus@dronninglund-kunstcenter.dk

eller på mobiltelefon:
23 72 64 19

Udstillingsbetingelser:

Alle antagne værker er forsikrede på udstillingen.

Kunstcentret tager 30% i provision af solgte værker.

Værkerne skal være ophængningsklare og det skal være originale værker og original grafik.

Max størrelse på værker: 175cm x 175cm. Max. Vægt: 40 kg.

Værkerne skal være forsynet med årstal og højest 5 år gamle.

Værkerne skal være til salg. 

HUSK: Alle foto-filer skal være mellem 1 og 4 Mb store når de uploades

 

 

Dommerpanelet:

Louise lange, Erik Reinert, Frederik Hesseldahl, Jytte Høeg, Stinne Teglhus.

Scroll to Top