Venneforeningens Rejser

Dronninglund Kunstcenters venner arrangerer ofte rejser til udlandet for at møde andre kulturer og for at se kunst.

Kommende rejser

Dronninglund Kunstcenters Venner tilbyder
en anderledes og spændende rejse til Helsinki.

I samarbejde med NILLES Rejser har vi planlagt en uges rejse med fly fra Aalborg – København – Helsinki den 26. Maj – 1. Juni 2026.

Vi skal bo på et dejligt, centralt beliggende hotel i Helsinki. Hotellet har indendørs swimmingpool og sauna, og der er inkluderet halvpension i prisen, som er 11.600 kr. pr. person ved 40 deltagere.

Vi har sammen med NILLES sammensat et spændende og fyldestgørende program med følgende oplevelser:

  • Kunstmuseer
  • Klippekatedralen
  • Den russiske Kirke
  • Design Museet
  • Markedshallen
  • Marimekko
  • Heldagstur til Tampere
    med besøg i Sibelius Museet og Mumi Museet
  • Færgetur til fæstningsø

Entréer og omvisning er inkluderet.

Interesserede kan henvende sig til Elly Ørnberg, tlf 2176 1628 eller elly@oernberg.dk

Endeligt  program kommer ved tilmelding.

København – 3 dage 25.11. - 27.11.2025

Så kan man hent programmet for årets københavnertur.

(turen er desværre udsolgt)

 

 

Kunstcenter i Dronninglund med samtidskunst og udstillinger.

Kunstrejse til Oslo

 

Massevis af oplevelser venter os:
Kunstsilo, stort nyt kunstmuseum i Kristiansand Munch Museum Norges Nye nationalmuseum Hadeland Glassverk Kistefos museum og skulpturpark.

Dronninglund Kunstcenters Venner & Frederikshavn Kunstmuseum
i samarbejde med Nilles.

kunstrejse Oslo2

Tidligere rejser

Bilbao og Madrid

Bilbao er hovedbyen i Baskerlandet, og byen bliver ved med at overraske, når man oplever de mange historiske monumenter stå side og side med moderne og udfordrende kunstværker. I den gamle by kan man gå på opdagelse i Baskerlandets lange og komplekse historie og opleve det bedste af områdets kultur, med fantastiske restauranter, levende museer og et hav af seværdigheder.

Madrid er Spaniens mest kulturelle by og rummer en stor mangfoldighed. Her kan man opleve et væld af museer og gallerier i verdensklasse, flotte brede boulevarder, imponerende pladser, historiske monumenter samt en vidunderlig spansk stemning.

Guggenheim
xfinca

Højskole på Mallorca 2021

Dronninglund Kunstcenters Venneforening har tidligere arrangeret en unik højskolerejse til Mallorca, hvor deltagerne fik mulighed for at opleve øens kultur, kunst og gastronomi i selskab med engagerede eksperter og lokale ildsjæle.

På rejsen fløj vi fra Aalborg til Palma og boede ved foden af de smukke Tramuntana-bjerge. Højskolen bød på spændende aktiviteter, herunder morgengymnastik ved swimmingpoolen, tapas-dyst, fællessang fra højskolesangbogen og hyggelige aftener med god vin.

Under opholdet besøgte vi Palma, hvor vi oplevede kunst og kultur på nært hold – blandt andet gennem et besøg på Galleri Asbæk og et inspirerende møde med kunstkender Adrian Hughes. Vi fik også indblik i det lokale liv gennem møder med en dansk vinbonde, en passioneret restauratør og en ung enke, der delte sin historie om at starte et nyt kapitel på Mallorca.

Deltagerne boede på en charmerende finca midt i naturen, og rejsen inkluderede fly, udflugter, fuld forplejning og vin til maden – alt til en fast pris, så der ikke var behov for at have pungen op af tasken.

Rejsen blev arrangeret i samarbejde med Annas Højskole, ledet af Anna Kathrin Nørgaard og Kim Juul, som begge har stor erfaring med at skabe inspirerende højskoleophold i udlandet.

Scroll to Top