hoved
top af skyer

Kære læser


En lille, rød prik betyder solgt. Lige nu finder du over 50 røde prikker på kunstværker på en tur rundt i Dronninglund Kunstcenter. Og flere kommer til. Prikker altså. Og besøgende.
For selvom skønsmæssigt omkring 1000 gæster allerede har set Forårsudstillingen, forventer vi, der bliver lige så travlt i udstillingens sidste to uger. Samt at en ny sending af den populære markblomstvase også bliver udsolgt ;-) udover de 24 fra Vennebjerg Glaspusteri, der allerede har fået nyt hjem.

Sidste chance for at se den livsbekræftende Forårsudstilling blandt nyudsprungne blomstergrene er søndag den 2. maj, hvor tekstilkunstner Sisse Fog Odgaard mellem kl. 14 og 17 fortæller om sit store “crowd-knitting-projekt med 10.000 strikkede kugler”. Bemærk, at der må kun opholde sig 30 gæster på kunstcentret ad gangen. Der kan derfor forekomme en smule ventetid, omend det indtil nu ikke har skabt problemer.
Og ja. Det er stadig gratis at komme ind til Forårsudstillingen, og vi passer stadig på hinanden.

3.maj begynder vi at gøre klar til udstillingen “ Med billedet som bro. Morosum.”
Vi glæder os til at byde velkommen til 50 års kunsthistorie fortalt gennem det dansk-franske kunstnerægtepar Else Raasums og Jean Moreaux’ liv og værker. Udstillingen åbner søndag den 9. maj kl. 13.
Meget mere om det senere.

Bedste hilsener
Stinne Teglhus, kunstnerisk leder
samt redaktionsudvalget
Mowen Adam Markblomst VBG
Adam Mowen, Markblomst
Fredriksen Lene evtForårsudstilling.jpg 1
Lene Frederiksen
Vejlby Malene Klint foto2
Malene Vejlby Klint
Spætte
Kai Glad

Udstillingsplan 2021

28. marts - 2. maj: Forårsudstillingen “Det spirer og gror”

9. maj - 4. juli: “Morosum”
50 års kunsthistorie leveret af kunstnerægteparret Else Raasum, dk,
og Jean Moreaux, FR.


4. juni - 29. august; "Naturen i fantasien - fantasien i naturen"
En udendørsudstilling med skulpturer af naturmaterialer og landart i samarbejde med lokale skoler og eleverne.

11. juli - 5. september: “Laboratorium”
15 danske og tyske kunstnere tager publikum med i kunstens laboratorium.

11. september - 7. november: “Nordens Lys”
20 nordiske kunstnere viser kunst af høj håndværksmæssig kvalitet.

14. november - 19. december: “jul på Kunstcentret”
fod af skyer