hoved
strimmel
Kære læser
Glæd dig til en spektakulær og sanselig oplevelse, når Dronninglund Kunstcenter blænder op for en danmarkspremiere med udstillingen “Med billedet som bro”.
Undertitlen “Else Raasum og Jean Moreaux i dialog med 2021” dækker over 50 års kunsthistorie fortalt gennem det dansk-franske kunstnerægtepars liv og værker og viser et retrospektivt udvalg, præget af koloristisk og spontan skaberglæde. Otte samtidskunstnere er inviteret til at gå i dialog med forskellige stilarter og epoker i de to kunstneres liv.
Udstillingen belyses yderligere ved et særligt arrangement, “Arttalk” søndag 23. maj kl. 13-16, hvor blandt andre Malene Ringvad fortæller om sin moster Else, om hendes liv med Jean og om pludselig at være arving til en stor og værdifuld kunstsamling. Se mere på dronninglund-kunstcenter.dk

morosum3

“Med billedet som bro” åbner søndag 9. maj kl. 13 - dog uden officiel fernisering, men med påbudt mundbind og coronapas/bevis for negativ test samt mulighed for denne dag at købe billet på hjemmesiden - hvor du også kan læse og se meget mere om “Med billedet som bro”.
Samtidig åbner caféen til en ny sæson med tilbud om frokostanretning og/eller kage til kaffen. Obligatorisk bordbestilling på 9330cafe@gmail.com

“Med billedet som bro” varer til 4. juli og varieres i sommerens løb (4.6 - 29.8) med den udendørs udstilling, “Naturen i fantasien - fantasien i naturen” - skulpturer lavet af naturmaterialer samt landart skabt i samarbejde mellem elever fra Agersted Friskole samt kunstlinjen på Dronninglund Efterskole og kunstnerne Jytte Høeg, Søren Lyngbye og Stinne Teglhus.

Tak for den store tilslutning til den nyligt overståede “Forårs/påskeudstilling”. Den gik over al forventning med mange gæster og pænt salg af kunstværker.

På forhåbentlig snarligt gensyn
Stinne Teglhus, kunstnerisk leder
samt redaktionsudvalget
morosum4
morosum6
morosum2

Udstillingsplan 2021

9. maj - 4. juli: “Med billedet som bro”
50 års kunsthistorie leveret af kunstnerægteparret Else Raasum, dk,
og Jean Moreaux, FR.


4. juni - 29. august; "Naturen i fantasien - fantasien i naturen"
En udendørsudstilling med skulpturer af naturmaterialer og landart i samarbejde med lokale skoler og eleverne.

11. juli - 5. september: “Laboratorium”
15 danske og tyske kunstnere tager publikum med i kunstens laboratorium.

11. september - 7. november: “Nordens Lys”
20 nordiske kunstnere viser kunst af høj håndværksmæssig kvalitet.

14. november - 19. december: “jul på Kunstcentret”
1975 Le dernier cri 35x45