Kære frivillig på Dronninglund Kunstcenter


Januar 2021

Humlebien og trappens
“Velkommen til Dronninglund Snesports-Kunstcenter”.
Det kunne der i disse dage godt stå på et skilt ved kunstcentret, for aldrig har der været så meget gang i den på kælkebakken fra skulpturhaven ned til p-pladsen.
På behørig afstand vel at mærke, men Stinne Teglhus gået i tænkeboks:
“Tænk, hvis vi kan få børnene til også at bruge bakken uden sne”.
Under sneen spirer allerede forårsløg - som du måske så på Facebook eller på TV2 Salto i den forgangne uge i et indslag om bl.a. kunstcentrets tilskud fra Friluftsrådet.
Hvis ikke, kan du se det her: TV2 Salto.
permunch412s
Spirer gør også i høj grad planlægningen af forårsudstillingen, omend den ifølge Stinne Teglhus pga corona bliver noget anderledes end planlagt - undtaget naturligvis de over 4000 perlehyacinter, tete a tete og krokus, der blev plantet i efteråret.
“Det spirer og gror” hedder udstillingen, som forventes at åbne 28. marts. Det bliver med ombygning af førstesalen også her muligt at ensrette udstillingen som i resten af kunstcentret. Desuden har bestyrelsen besluttet at hæve billetprisen til 70 kr., og at Ældresagens medlemmer ikke længere får rabat.
Den planlagte udstilling med Fantasy Art/Magisk Realisme med et stjernehold af danske malere er udsat til påsken 2022.
Se resten af udstillingsplanen for 2021 nederst.

Også i Galleributikken spirer det. Julen er ved at blive pakket væk og skal erstattes af sarte forårsfarver. Har du lyst til at hjælpe til, er du ifølge Eva Aagaard meget velkommen.
“Vi arbejder ud fra to meters afstand, mundbind og max fem mennesker pr. dag, så det kommer til at tage lang tid”, siger Eva. På vagtplanen kan du se, når der er nogen i Galleributikken.

Derudover arbejder Jytte Høeg, Stinne Teglhus og Birgitte Bødker med at nytænke det store skoleprojekt til udelukkende at foregå udendørs. Også Haveselskabet er med i det omfang, det er muligt af hensyn til forsamlingsforbuddet.

Og så venter vi bare på… nåh ja, lysere tider.

På vegne af redaktionsudvalget
Stinne Teglhus

Udstillingsplan 2021

28. marts - 2. maj: Forårsudstillingen
“Det spirer og gror” åbner palmesøndag.

9. maj - 4. juli: “Morosum”
50 års kunsthistorie leveret af kunstnerægteparret Else Raasum, dk,
og Jean Moreaux, FR.

11. juli - 5. september: “Laboratorium”
15 danske og tyske kunstnere tager publikum med i kunstens laboratorium.

11. september - 7. november: “Nordens Lys”
20 nordiske kunstnere viser kunst af høj håndværksmæssig kvalitet.

14. november - 19. december: “jul på Kunstcentret”