|
|
|
Kære læser
Knap er sommerudstillingen på Dronninglund Kunstcenter forbi, før vi arbejder på efterårsudstillingen “ASIA - EUROPE 5 og Dansk Tekstil-Kunsthåndværk”.
|
“Forunderlig Skulptur-Natur” blev set af godt og vel 4500 mennesker. Det betegner vi som en succes.
|
Og forhåbentlig finder lige så mange gæster forbi efterårets tekstil-udstilling, der åbner på søndag den 25. september kl. 12 med tale af folketingsmedlem Marie Bjerre og musik af Pia Munch og Hedvig Knive. Kunstcentret inviterer på et glas vin, mens caféen har mexicanske pandekager på salatbund samt æbletærte på menuen. Entré 70 kr.
|
|
|
|
|
Udstillingen består dels af “Asia-Europe 5 Textile Fiber Art” (A-E5) med 18 tekstilkunstnere fra Asien og 18 fra Europa, der benytter sig af så forskellige - og forunderlige - materialer som tang, japansk banantråd og el-kabler, dels af seks danske tekstil-kunsthåndværkere med kendte sysler som broderi, strik, vævning, nålefilt og patchwork. De indbyder samtidig til Tekstile Tirsdage - en række workshops med undervisning og foredrag med håndarbejde i fokus. I efterårsferien arrangeres helt særlige dage for børn og deres (bedste)forældre. Mere på hjemmesiden.
|
|
|
|
A-E5 indeholder flere skulpturer, hvor genkendelige hverdags-ting som en rusten vandkande er anvendt på en overraskende måde med nye, unavngivne teknikker.
|
Udstillingen inviterer de besøgende til at observere værdien af materialerne og de endeløse muligheder og meninger, de tilbyder.
|
Den er en fortsættelse af en række udstillinger startet af Erny Piret og turnerer indtil 2023 i Finland, Belgien, Tyskland og Danmark med Dronninglund Kunstcenter som det eneste udstillingssted. Udstillingen varer til 13. november.
|
Stinne Teglhus, kunstnerisk leder
|
|
|
|
Udstillende tekstilkunstnere
|
Edit Balogh, Ungarn, Klara Berge, Sverige, Ulrika Berge, Sverige, Wlodzimierz Cygan, Polen, Verena Friedrich, Tyskland, Diana Harrison, England, Severija Incirauskaité- Kriauneviciené, Litauen, Raija Jokinen, Finland, Leva Krumina, Letland, Sandrine Pincemaille, Frankrig, Helle Rude Trolle, Danmark, Magdalena Sobon, Polen, Amparo de la sota, Spanien, Marika Szaraz & Richard Flament, Belgien, Dani Tambour, Frankrig, Helene Tschacher, Tyskland, Monika Zaltauskaité Grasiené, Litauen.
|
Kyoung Ae Cho, Sydkorea, Chiho Ikeda, Japan, Chikako Imazumi, Japan, Kakuko Ishii, Japan,Mitsue Ito, Japan, Yasuko Iyanaga, Japan, Hyom Kang, Sydkorea, Chung-Im Kim, Sydkorea/ Canada, Mi-Kyoung Lee, Sydkorea/ USA, Beili Liu, Kina, Jiyoung Moon, Syd Korea, Sui Park, Sydkorea/ USA, Kenji Sato, Japan, Takaki Tanaka, Japan, Hayashi Toko, Japan, Kakumi Ushio, Japan, Makiko Wakisaka, Japan, Leyuin Wang, Sydkorea.
|
Else-Inge Krogsgaard, Patchwork/ Quilt
|
Anne-Marie Kastberg, broderi
|
.
|
|
|
|
25.september – 13. november.
|
Efterårsudstilling: Asia - Europe 5
|
20.november – 18. december: Jul på Kunstcentret
|
Åben censureret udstilling.
|
|
|
|
|
|
|