hoved
PMJ01261r
Kære læser
Hold op, hvor vi glæder os til på lørdag.
Da er der nemlig fernisering på sommerens helt store satsning på Dronninglund Kunstcenter: “Forunderlig Skulptur - Natur”
Det foregår kl. 14 med taler af Helle Rask Crawford, formand for Dansk Billedhuggersamfund, samt formanden for kulturudvalget i Brønderslev Kommune, Steen Søgaard Petersen.
Desuden byder huset på et glas vin, mens der i caféen kan købes stort kaffebord.
Derudover har du mulighed for at komme på rundtur på Kunstruten sammen med Stinne Teglhus, kunstnerisk leder, eller en af de deltagende kunstnerne. Almindelig entré.

Og der er meget at kigge på. Alle vægge, podier, skovstier, gravhøje, marker og enge er udsmykket med kunst. Indendørs også med grafik. Og vi praler gerne med at have Nordjyllands - hvis ikke Danmarks - største skulpturudstilling.
Fra tonstung granit, fint forarbejdet bronze, kærligt keramik, finurlige installationer, glade glasfiberskulpturer og tækkelige træfigurer. (Se snart de 100 deltagende kunstnere på www.dronninglund-kunstcenter.dk)
122 af de unikke værker er at finde i den fantastiske natur omkring Kunstcentret på en 1,7 km lang rute i kanten af Storskoven. Som desuden visse steder byder på fantastisk udsigt over det halve Vendsyssel.
Dansk Billedhuggersamfund står sammen med Dronninglund Kunstcenter bag udstillingen, der foregår fra 18. juni til 18. september.
fdsa
I samme tidsrum foregår en række aktiviteter som eksempelvis afsløring af værker fra “Kunstneren flytter ind” - dels på Dronninglund Efterskole, dels på Lunderagervej Bofællesskab. Her skaber en kunstner sammen med beboere/elever i løbet af en uge et unikt værk, som i sommerens løb præsenteres på Kunstcentret.
Men også foredrag, debat og guidede ture kan du glæde dig til, ligesom du kan være med til at stemme på den skulptur, der giver “Bedste oplevelse”.
collage22
Som noget helt særligt har vi i sommerens løb udvidet åbningstiderne. Fra 1. juli til 14. august er der åbnet tirsdag fra kl. 11 og helt til kl. 20 med mulighed for en aftentur. Onsdag til søndag er åbningstiden kl. 11-17. Se øvrige åbningstider på hjemmesiden, hvor du også finder information om guidede ture i den fantastiske udstilling.

Og har du hang til sang, kan du allerede på søndag komme og synge sammen med os til den traditionelle “maraton-sang”, der foregår kl. 10-17 og er gratis. Se mere på www.dronninglund-kunstcenter.dk

Vi glæder os til at vise dig “Forunderlig Skulptur-Natur og siger:
På snarlig gensyn

Stinne Teglhus, kunstnerisk leder

Udstillingskalender (Se mere her)


18.juni – 18. september.
Sommerudstilling: Forunderlig Skulptur-Natur
Over 100 skulpturer udendørs på skulpturruten og en stor indendørs udstilling med skulptur/grafik.

25.september – 13. november.
Efterårsudstilling: Asia - Europe 5
Tekstilkunst

20.november – 18. december: Jul på Kunstcentret
DKC2022
Åben censureret udstilling.