KONOS

04-10-2015 - 08-11-2015

Den danske kunstscene er karakteriseret ved en lang række større eller mindre kunstsammenslutninger. Traditionen går tilbage til 1891, hvor en række kunstnere i opposition mod censuren på Charlottenborgs Forårs- og Efterårsudstillinger i København dannede sammenslutningen Den Frie Udstilling med det formål at vise årlige, ikke censurerede udstillinger. Den Frie blev organiseret som en forening, akkurat som det er sket med alle de sammenslutninger, der fulgte efter. Medlemmerne, altså kunstnerne, har derfor den fulde magt: De vælger selv udstillingens profil, de stemmer om, hvem der skal optages som nye medlemmer, og de bliver på den årlige generalforsamling enige om, hvordan udstillingen skal udvikle sig. Siden 1891 har disse kunsterstyrede sammenslutninger udgjort en magtfaktor på den danske kunstscene, og i dag, hvor udstillingsmulighederne er så store og mangfoldige som aldrig før, og hvor kampen om økonomisk støtte er tilsvarende stor, er sammenslutningerne  en både praktisk og stærk organisationsform.

Sammenslutningen består af følgende kunstnere:
Inge Reusch – Karen Serena – Gurli Gottlieb – Lene Elsner – Knud Ahrenskov – Ole Olesen – Erik Pedersen – Poul Erik Nielsen

Kommende arrangementer