Udstillingskontrakt til
Dronninglund Kunstcenter.
Læs herunder detaljer omkring at udstille på Dronninglund kunstcenter.
Embellage:
Værker afleveret / tilsendt i forsvarlig genanvendelig emballage kan returneres mod betaling af fragtomkostningerne og et gebyr på 100 kr.
Ved returnering med Post Nord / GLS skal labels med retur-adresse og betalt porto sendes pr. mail til stinneteglhus@dronninglund-kunstcenter.dk eller som sms til 23726419.
Ved returnering af kunstværker skal kunstneren undersøge sine værker for skade. Reklamation senest 8 dage efter modtagelse af kunstværker.
Forsikring:
De udstillede værker er forsikrede under udstillingen på Dronninglund Kunstcenter.
Se Dronninglund Kunstcenters Forsikringspolice på vores hjemmeside.
Skader sket pga. fejl i materialet og mangelfuld emballering mv. dækkes ikke af Dronninglund Kunstcenters forsikring.
Dronninglund Kunstcenter opbevarer værkerne i maksimalt 3 dage efter udstillingens afslutning. Uafhentede værker opbevares kun efter aftale og på kunstnerens egen risiko og forsikring.
Der kan ikke gøres noget ansvar gældende mod Dronninglund Kunstcenter ud over det, der er dækket af forsikringen.
Dronninglund Kunstcenter yder følgende:
Kunstcenteret stiller frivillig arbejdskraft til rådighed ved opsætning og nedtagning af udstillingen.
Udstillingen disponeres og kurateres af Dronninglund Kunstcenter
Kunstcenteret sender indbydelser ud og afholder fernisering.
Sørger for værklister, PR-materiale, annoncering, pressemeddelelser, markedsføring og pasning af udstillingen.
Nyhedsbreve udsendes til 800 modtagere.
Kunstcenteret er åben tirsdage-fredag kl. 13-17 lørdag-søndag kl. 11-17.
Dronninglund Kunstcenter er berettiget til at benytte indsendte fotos i katalog, brochurer og annoncer med relation til den udstilling, som værket er indleveret til, hvilket der ikke betales vederlag for