|
|
Kære læser
Vi ved det godt: Forberedelserne til jul synes at begynde tidligere år for år.
|
På Dronninglund Kunstcenter er det dog ikke et minut for tidligt, for her begynder julen allerede på søndag.
|
Da har vi nemlig den store fornøjelse at præsentere “Jul på Kunstcentret”.
|
Det foregår fra 14. november til 19. december og byder på alskens godterier fra fantasifuldt dækkede juleborde via smukke ikoner og vellignende portrætfotos til en særudstilling om det danske julemærke samt kunst med kant.
|
Kunstcentret og Galleributikken er pyntet op efter alle kunstens - og julens - regler med smukke juletræer, kugler i hundredvis, fantasifulde fugle og elegante engle. Ja, selv caféen dufter af jul, skønt der - som det eneste sted i kunstcentret - er krav om coronapas.
|
Søndag den 14. november kl. 12 er der åbning af “Jul på Kunstcentret” med tale af viceforstander Lene Gamrath, Julemærkehjemmet i Hobro, samt musikalsk underholdning af Hedvig Knive og Mai Skytte.
|
Julemærkehjemmet i Hobro er samtidig modtager af vores indsamling: 10 kr. af hver entrébillet går til deres arbejde med at hjælpe børn til bedre selvværd.
|
|
|
|
|
Kunst med kant
Nordkant er en gruppe professionelle kunstnere fra Djursland og byder på en mangfoldig og varieret udstilling:
|
Karin Norman, installation,
|
Ketty Steffensen, maleri,
|
Troels Kvorning, keramik,
|
|
|
Ikonskriverne
Annette Nepper-Christensen
|
Portrætfotos
Finn Kruse har med sit kamera på overraskende vis portrætteret livet fra 1 til 100 år.
|
Keramik og maleri
Lene Merethe Bertelsen (I kælderen sammen med portrætfotos)
|
Det danske julemærke…
…har sin egen særegne historie. Den kan du blive meget klogere på og se de specielle julemærker gennem alle 118 år.
|
Juleborde
Fem smukt pyntede juleborde er inspireret af julemærket og er pyntet af:
|
billedkunstner Lene Frederiksen
|
ikon-skriver Susanne Laage Vinther
|
keramikerne Aase og Troels Kvorning
|
billedhugger Stinne Teglhus
|
Bedste hilsener og på gensyn
|
Stinne Teglhus, kunstnerisk leder
|
|
|
|
|
Arrangementer under juleudstillingen:
Søndag den 14. november Åbning af Jul på Kunstcentret Kl. 12.: Åbningstale v. viceforstander Lene Gamrath, Julemærkehjemmet. Musikalsk underholdning: Hedvig Knive og Mai Skytte Kunstnere har dækket 5 juleborde. Torsdag den 18. november 13-21: Etnisk julemarked Kl. 18.00: Der serveres julefrokost. Pris: 195. NemTilmeld. Til julefrokosten underholder Gitte Engen - akkompagneret af Peter Andersson. Søndag den 21. november Kl. 13.00: Hjallerup Gospelkor underholder. Ikonskriverne har åbent værksted på 1. sal. Torsdag den 25. november Kl. 19-21: Syng-sammen-aften. Cafeen og butikken er åben. 1. søndag i advent den 28. november Musikskolen i Brønderslev. Ikonskriverne har åbent værksted. 2. søndag i advent den 5. december Kl. 13: Julekoncert ved Palle Krabbe. Ikonskriverne har åbent værksted. 3. søndag i advent den 12. december Kl. 13.30: Foredrag v/ Johnni Olesen, Årets nordjyde 2020. Kl. 14.00: ”Julen synges ind på Kunstcentret” af Klokkerholm Koret.
|
|
|
|
|
|
|