bund_nyhedsbrev_kunstcenter

Kære modtager af "Venne-INFO"

IMG_3200
Dronninglund Kunstcenters Venner har afholdt generalforsamling den 2. juni.
Se årsberetning 2020 på Kunstcentrets hjemmeside under menupunktet ”Venneforening”.
Der var genvalg til hele bestyrelsen, som dermed er uændret.
Bestyrelsen takker for tilliden.

  • Har du endnu ikke set den aktuelle udstilling ”MOROSUM – Med billedet som bro”, må du skynde dig af sted til Dronninglund Kunstcenter !
    Du må ikke snyde dig selv for denne unikke kunstoplevelse !
    Du kan jo ved samme lejlighed få dit medlemskort, hvis du ikke allerede har fået det.
    Se de fine anmeldelser af udstillingen på Kunstcentrets hjemmeside (eller på www.kunsten.nu)
    Udstillingen slutter 4. juli.
  • Fredag, den 11. juni åbner Dronninglund Kunstcenter en "ekstra", udendørs udstilling med titlen ”Naturen i fantasien – fantasien i naturen”.
    Udstillingens indhold er skulpturer lavet af naturmaterialer og land-art, skabt i et samarbejde mellem eleverne fra Agersted Friskole, elever fra kunstlinjen på Dronninglund Efterskole og kunstnerne Stinne Teglhus, Jytte Høeg og Søren Lyngbye.
fantasieninaturen
  • Københavnerturen den 23. - 25. november 2021: Som coronasituationen i øjeblikket arter sig, ser der ud til at den aflyste tur fra 2020 kan gennemføres. Programmet fra 2020 kan ses på hjemmesiden under "venneforening/rejser".
    Alt, hvad der er muligt fra dette program, vil indgå i turen. Dog vil teaterforestillingerne blive udskiftet. På nuværende tidspunkt er dette ikke helt på plads, men et endeligt program vil være klar i løbet af august.
    En spændende nyhed er, at der på vej til København bliver besøg hos den berømte og provokerende skulptør Jens Galschiøt (galleri og værksted).
    Ellers er alt, som det plejer med NILLES REJSER og indkvartering i Sømandshjemmet i Nyhavn.
    Tilmelding til Elly Ørnberg, tlf. 2176 1628 eller mail: ellyoernberg7@gmail.com
kbh2020

  • Sæt X ved "Sangskatten": Sangskatten??? En musikalsk fællessangsoplevelse, som danskere rundt omkring i landet har nydt godt af.
    Ensemblet Sangskatten, som bl.a. består af den tidligere Dronninglund-dreng, Nikolaj Muldkær, gæster Kunstcentret tirsdag, den 17. august (aften).
    Mere herom senere.
    Sangskatten er produceret af VEGA og støttet af NORDEA FONDEN.
images
Med venlig hilsen
Dronninglund Kunstcenters Venner