bund_nyhedsbrev_kunstcenter

Kære modtager af "Venne-INFO"

318731018_670634444699576_3128256675293323981_n

Og vinderen er.....

Ja, lørdag eftermiddag blev der på Kunstcentret uddelt forskellige priser blandt de udstillende kunstnere i "Åben censureret kunstudstilling 2022".

Venneforeningen har bedt publikum om at stemme på deres favorit - uden yderligere udvælgelseskriterier.
Der blev peget på flere kunstnere, men den, som fik flest stemmer - og dermed er:

Vinder af "Venneforeningens/ publikums pris 2022" blev:
Jane Kaptain - stort tillykke!

Ved overrækkelsen (1.000 kr. doneret af DKCs Venner) sagde formanden for Venneforeningen bl.a.
"Tag det som et cadeau - det er ikke så ringe endda, at folk kan lide det, som man har lagt sit talent og sin sjæl i"!

Øvrige priser:
"Poesiprisen" gik til keramiker Sara Schrøder
"Udstillingsprisen" gik til undervandsfotograf Lars Nedergaard
"Birger-prisen" gik til spejlbilledkunstner Frederik Hesseldahl

TILLYKKE TIL ALLE TRE !
PMJ02768

Sæson 2022 "synger på sidste vers"
- og i Dronninglund Kunstcenters Venners bestyrelse
kan vi kun være ovenud tilfreds med årets resultat:
Vi lander på godt 640 medlemmer -
det højeste antal nogensinde!

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke
såvel nye som "gamle" medlemmer for den store støtte,
jeres medlemskab er for Dronninglund Kunstcenter.

Vi ønsker alle en
GLÆDELIG JUL og ET GODT NYTÅR !

Til sidst lidt om det praktiske ved overgangen til sæson 2023:
  • Alle, som er tilmeldt efter 1. oktober 2022, skal ikke gøre noget som helst -
    I er registreret i 2023.
  • Alle jer, som har været medlem før 1. oktober - og som ønsker fortsat medlemskab:
    HUSK at forny jeres medlemskab ved at indbetale 250 kr. pr. person på kontonr. 9070 - 0137235
    (vores nye mobilePay nummer er desværre endnu ikke gået i orden !)

    Husk navn, adresse og mailadresse !
    Bemærk - du modtager ikke et indbetalingskort !
  • Alle, som har betalt årskontingent pr. 1. marts 2023, deltager i lodtrækning om to flasker vin !
  • I DISSE SPARETIDER skal også Venneforeningen spare.
    Vi har ikke længer en porto-sponsor, hvorfor medlemskortene ikke mere sendes med post.
    Når du første gang i sæson 2023 kommer på Kunstcentret, vil du modtage dit medlemskort.
    Der er en undersøgelse i gang, om der findes en alternativ løsning til medlemskortet - nemlig om det nye kasseapparat kan registrere medlemskabet, så du helt kan slippe for at vise medlemskort ???
    Mere herom senere.
  • Generalforsamling 2023: Sæt X i kalenderen torsdag, den 13. april 2023 !
banner2
Med venlig hilsen
Dronninglund Kunstcenters Venner
Afmeld | Rediger tilmeldinger
ccmail@stofanet.dk