Vi håber, at I alle er kommet godt ind i det nye år.
|
Tiden flyver, og inden vi ser os om, er der sæsonstart på Dronninglund Kunstcenter: Søndag, den 23. marts !
|
Dermed er det blevet tid til fornyelse af medlemskabet af Dronninglund Kunstcenters Venner !
|
· En del medlemmer har allerede fornyet medlemskabet. I skal ikke foretage jer noget.
|
· Det samme gælder de nye medlemmer, som meldte sig ind efter 1. oktober 2024. I er også registreret i 2025.
|
· Tilbage er de mange trofaste medlemmer, som for de flestes vedkommende har været medlemmer i mange år. Vi håber, at I fortsat vil være med – og derfor fornyer medlemskabet for 2025.
Det gør I sådan: Indbetal 275 kr. pr. person på: kontonr. 9070-0000137235 eller pr. mobilePay nr. 72 90 62. Skriv venligst jeres navn og adresse. (vi har jeres tlf,nr, og mailadresse, så skriv kun dem, hvis der er ændringer)
|
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Venneforeningens jule-tombola 2024 IKKE var noget ”tilløbstykke”, som det var de to foregående år med alt udsolgt !. End ikke hovedgevinsten (et gavekort på 1.000 kr. til NILLES rejser) blev udtrukket. (Det vil vi gerne af med nu – se nedenfor).
|
Til gengæld kunne vi ved sæsonslutning glæde os over, at vores medlemstal nåede det imponerende rekordtal: 813
|
Det vil vi gerne fejre i håbet om, at alle 813 følger med i 2025.
Traditionen tro udlodder vi to flasker vin, men i år også 2 gange et gavekort på 500 kr. til NILLES rejser samt et 1000 brik Kunstcenter puslespil blandt alle de medlemmer, som er registreret med betalt kontingent pr. 1. marts 2025.
|
|