hoved

Forrygende fernisering og forkert dato

Vi skynder os med en rettelse. I sidste nyhedsbrev kom vi til at skrive en forkert dato ved efterårets første sangaften. Det undskylder vi naturligvis og iler med at oplyse den rigtige dato:
10. oktober (og igen 14. november) kl. 19-21 synger vi nye og gamle sange fra Højskolesangbogen og lader klaveret akkompagnere os. Det er gratis at deltage og tilmelding ikke nødvendig.

Til gengæld glæder vi os over den nyligt overståede fernisering på KUNSTVÆRK•NU 2024, hvor omkring 300 gæster blandt andet hørte museumsdirektør Sine Kildeberg, Vendsyssel Kunstmuseum, holde tale og betragtede de mange, smukke kunstværker. Udstillingen er åben til 3. november.

Vi slår også gerne et slag for den censurerede udstilling, DKC2024.
Har du en kunstner i maven - eller i hænderne - kan du endnu nå at tilmelde dig. Men det haster lidt. Fristen udløbet den 15. september. Formålet er at give talentfulde kunstnere - uanset alder og uddannelse - en chance for at udstille professionelt og blive set af et større publikum.
Se www.dronninglund-kunstcenter.dk for flere oplysninger.

Og som nævnt tidligere gentager vi succes’en med The Quiggs”. Det foregår den 22. oktober. Billetter og meget mere info på hjemmesiden.



Bedste hilsener
Stinne Teglhus, kunstfaglig leder





HUSK: Tilmelding til Dronninglund Kunstcenters Censurerede Udstilling er åben indtil den 15. september. Sig det til vennerne - del linket, eller se hjemmesiden:
https://dronninglund-kunstcenter.dk/dkc2024/

Udstillingsplan 2024

  • 1.9.-3.11. Efterårsudstilling: KUNSTHÅNDVÆRK.NU 2024
  • 10.11-15.12. Censureret udstilling, “DKC 2024”

    Hold dig opdateret på www.dronninglund-kunstcenter.dk