|
|
|
100 danske kunsthåndværkere og designere deltager i en storslået fællesudstilling på Dronninglund Kunstcenter, når vi 1. september blænder op for KUNSTHÅNDVÆRK. NU 2024”.
|
Ferniseringen kl. 12 er med tale af museumsdirektør Sine Kildeberg, Vendsyssel Kunstmuseum, mens Christian Vestergaard underholder på klaveret. Caféen tilbyder sensommerbuffet med blandt andet sliders med hønsesalat, kartoffelrøsti med serano og feta og salat med tunfisk og æg.
|
Udstillingen er en manifestation, der tager temperaturen på dansk kunsthåndværk anno 2024. Det er nemlig et udstillingstilbud til medlemmer af Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD), der arbejder professionelt med en kunstnerisk og håndværksmæssig udvikling af dansk kunsthåndværk og design.
|
Ikke færre end 100 kunstnere viser med mere end 300 nye værker, hvordan gamle, stolte håndværksdiscipliner bevares og samtidig giver plads til nye, spændende teknikker.
|
Indtil 3. november byder vi på keramik, stentøj, porcelæn, fajance, tekstil, glas, grafik, smykkedesign, træ, jern, messing, papir og meget mere.
|
Kunstnerne er også indbudt til at deltage i en stor fælles borddækning. Glæd dig til at se, hvad der kom ud af det. Udstillingen er et samarbejde mellem DKoD Nord og Dronninglund kunstcenter og er støttet af Statens Kunstfond.
|
|
|
|
|
“Kunst og Sundhed” er titlen på et foredrag på Kunstcentret den 5. september kl. 19 med Per Thorgaard. Foredraget giver dig mulighed for at få indblik i brugen af kunst og kultur på en sundheds- og trivselsfremmende måde.
|
Per Thorgaard er overlæge på Aalborg Universitetshospital og har de sidste 20 år aktivt deltaget i dannelse af nationale og internationale netværk om samspillet mellem sundhed og kultur.
|
Arrangementet er støttet af ”Foreningen til Dronninglund Sygehus’ bevaring”
|
|
Kom og syng med, når vi torsdag den 12. september igen holder fællessang i caféen. Vi synger nye og gamle sange fra højskolesangbogen - og det er helt gratis at deltage, mens vin, øl, vand og kaffe kan købes.
|
Endelig skal vi lige nå at nævne koncerten den 22. oktober med “The Quiggs” - en succes vi hellere end gerne gentager i år.
|
Den dansk/skotske duo har tidligere besøgt kunstcentret, og der spilles op til virkelig god stemning, kan vi godt love. Meget mere om koncerten på vores hjemmeside www.dronninglund-kunstcenter.dk - her kan du også bestille billetter til 100 kr.
|
Stinne Teglhus, kunstfaglig leder
|
|
|
|
|
|
|
- 1.9.-3.11. Efterårsudstilling: KUNSTHÅNDVÆRK.NU 2024
-
|
|
|
|
|